Tag-arkiv: svinekød

Koteletter med blåbær

  • 4 svinekoteletter
  • mel
  • 25 g smør
  • 2 dl rødvin
  • 300 g blåbær
  • 100 g honning
  • salt, peber

Det lyder pudsigt – men er utroligt lækkert – samspillet mellem bær (du kan også bruge brombær), honning og rødvin er meget fint

Vend koteletterne i mel og brun dem i en sauterpande. Læg koteletterne i et ovfast fad. Tilsæt vinen og kog den ind til ½ volumen. Tilsæt blåbær og kog hurtigt til de sprækker. Smag til med salt og peber. Tilsæt honning og sigt bær-blandingen over koteletterne. Sæt dem i ovnen i 15 min. Serveres med pasta, kartofler eller evt. brød.

Taget direkte fra Sølvskeen.

Sprøde flæskesvær med chili

  • 200 g svær
  • ½ l vand
  • 1 spsk.
  • salt
  • 5 peberkorn
  • 2 piri piri chili
  • ½ dl olie
  • 1 tsk. groft salt
  • ½ tsk. paprika
  • ¼ tsk. cayennepeber
Fremgangsmåde til flæskesvær med chili (god måde at få sprøde svær til sous vide flæskesteg):
Skær sværen i strimler og kog vandet op med salt, peberkorn og chili. Kog sværene i vandet i 15 min. Hæld vand og krydderier fra og dup sværene tørre med køkkenrulle.
Varm olien godt op i en suaterpande og tilsæt sværene, læg låg på. Steg sværene, til de er gyldne og sprøde, vend dem et par gange undervejs. Lad sværene dryppe af på et stykke køkkenrulle. Bland salt, paprika og cayennepeber og drys blandingen på sværene.
Opskrift: Kristina Marckmann (Familie Journalen) via Sprøde flæskesvær med chili | Opskrift.

Pulled Pork

  • 2 kg nakkefillet
  • 4 spsk. rub

 

Gnid rubben på nakkefilleten og stil det på køl natten over – gerne i vakuumpose. Tænd ovnen på knap 100C og lad stege stå 10-12 timer – enten i vakuumposen, stegepose eller stegeso. Hæld væden fra, skil kødet med to gafler og bland det rundt. Kog væden ind og tilsæt den sammen med barbecuesauce, og giv kødet et skud varme – ½ time i grill eller ovn.

Serveres med coleslaw, barbecuesauce og evt. rysteribs i burgerboller.