Tag-arkiv: Steak

Barbeque sauce

1 løg
1 spsk. Olie
1 tommelfinger ingefær
1 fed hvidløg
1 nip karry
1 spsk. æbleeddike (evt. hvidvinseddike)
1 ds hk. Flåede tomater
100 g honning
Salt og peber
Evt. tabasco

Løg snittes og svitses med karry i olien.
Ingefær rives fint og svitses med.
Hvidløg hakkes og tilsættes.
Eddike, tomater og honning tilsættes sammen med salt, peber og tabasco
Koger 30 min
Kan blendes til ketchup eller serveres grov efter smag og behag.
Hvis chutney’en skal bruges til kød kan en stærk fond tilsættes eller den kan koges på ben (helst min. 1 time)
Den kan sikkert også bruges til fisk (makrel eller sild især) i så fald er det sikkert ingen skade til med fiskefond.
Hvis man skal lave spareribs kan de koges i chutneyen i 1-2 timer før de grilles. Det bliver hverken chutney eller spareribs ringere af.

Gorgonzola sovs

Det er snyd men ganske godt til en hurtig steak middag med pasta og grøn salat:
1 fed hvidløg
3 cl cognac
1/4 l mornay-sovs fra Arla (5% er udemærket)
100 g gorgonzola
Tabasco
Svits hvidløget, tilsæt cognac lad den ryge af, og tilsæt mornay sovs. Skær gorgonzolaen i tern og lad den smelte i sovsen.
Serveres til steaks med en Ripasso (Falasco fra Irma er rigtig god) eller en Amarone rødvin.