Sauce med glutenfri roux

  • 1 dl havregryn
  • 3 spsk. andefedt eller olie
  • 1 glas rødvin
  • 1/2 l kraftig fond
  • Evt. 2 dl fløde

Blend havregrynene fint og sigt dem. Varm fedtstoffet op. Tilsæt det sigtede havremel (det må godt blive lidt tørt men det skal stadig være lidt flydende) og varm det op til det bruner – men før det bliver sort. Tag gryden af blusset og tilsæt rødvin under piskning; du bør få en grød – det er den der hedder “roux”. Tag halvdelen fra, og tilsæt halvdelen af fonden, og lad det koge sammen. Tilsæt mere fond eller roux til konsistensen er god og smag til. Hvis du foretrækker en blidere smag kan du tilsætte fløde.

Saucen kan piftes op med al slags smag – svitsede svampe – helst skovsvampe af den kraftige slags, peberfrugt, tomat…

Den bliver lidt mindre glat end med en hvede-roux (som laves på samme måde, bare med lidt mindre hvedemel – 2 spsk. til 3 spsk. fedtstof), men det er ikke helt tosset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*