Tag-arkiv: Valnød

Rabarber-marengskage

Dej:

  • 175 g margarine
  • 150 g sukker
  • 2 spsk. vanillesukker
  • 1 knsp.salt
  • 3 æggeblommer
  • 250 g mel
  • 2½ tsk bagepulver
  • 3/4 dl mælk

Rabarbermarengs:

  • 3 æggehvider
  • 200 g sukker
  • 100 g grofthakkede valnødder
  • ½ kg rabarber i 1-2 cm stykker

Tænd ovnen på 200°C.

Rør margarinen med sukker, vanillesukker, salt og æggeblommer. Bland mel og bagepulver. Rør de to blandinger sammen med mælken.

Fordel dejen jævnt i en 24*30 bradepande.

Snit rabarber i 1-2 cm stykker, og hak valnødderne groft.

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukkeret ad flere omgange og pisk marengsmassen stiv. Vend rabarber og valnødder i marengsmassen.

Smør marengsmassen oven på dejen.

Bag kagen 40-45 minutter i den varme ovn.

Græskar muffins

250 g græskarkød uden kerner og skal
2 æg
150 g sukker
kornene af 1/2 vanillestang
2 dl valnøddeolie
1 dl mælk
100 g pecannødder (el. valnødder), grofthakkede
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
evt. flormelis til glasur

Karamelliserede pecannødder:
45 g sukker
2 spsk vand
50 g pecannødder (el. valnødder)

Riv græskarkødet på den grove side af rivejernet. Bland det revne græskar med de hakkede pecannødder. Pisk æg, sukker, vanillekorn, olie og mælk sammen. Bland mel, bagepulver og krydderier for sig og vend det i æggemassen. Tilsæt græskar og nødder og vend det rundt til det er jævnt fordelt i dejen.
Pensl en muffinform (med plads til 12 muffins) eller 12 muffinforme af papir med lidt valnøddeolie og fordel dejen deri. Bag muffins gyldenbrune i ca. 25-30 min. Lad dem afkøle lidt, tag dem ud af formene og servér evt. overtrukket med glasur og pyntet med karamelliserede pekannødder.

Karamelliserede pecannødder:
Varm sukker og vand i en tykbundet gryde til sukkeret er opløst. Øg varmen kraftigt og kog sukkeret til karamel. Fortsæt kogningen efter sukkeret er blevet “tørt”, og når det karamelliserer, vendes nødderne i karamellen, som derefter hældes ud på et stykke let olieret bagepapir. Skil nødderne fra hinanden med en træske eller en gaffel og lad dem afkøle helt. Nødderne kan laves et par dage i forvejen og opbevares i en tætsluttende dåse.