Tag-arkiv: Salat

Coleslaw – brdr.Price

  • ½ lille hvidkålshoved
  • 3-4 gulerødder
  • 2 stængler blegselleri
  • 100 g. mayonnaise
  • 200 g. yoghurt naturel
  • 1 spsk. dijon sennep
  • Salt, peber, sukker
  • Evt. lidt fløde el. mælk

Der er jo ikke rigtig grund til at skrive brdr. Price opskrift på coleslaw om – med mindre man har kræsne medspisere som ikke vil have blegselleri.

Riv gulerødder, hvidkål og blegselleri på den grove side af råkostjernet. Rør mayonnaise og yoghurt sammen med sennep og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Hvis dressingen er lidt for tyk kan man give den en sjat fløde, eller mælk, hvis man er i dét humør.

De revne grøntsager vendes i dressingen og det hele sættes på køl. Den må gerne stå og trække i en times tid.

Smag til lige på den inden den serveres,- det kan være den skal efterkrydres.

via Coleslaw – dr.dk/Mad.

Salat af friske haricot verts bønner

Ingredienser

  • 3-400 g Kenya haricot-verts,friske
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. balsamico
  • 1-2 tsk. salt
  • Peber
  • 1 tsk. citronsaft
  • 75 g græskarkerner eller pinjekerner eller mandler
  • 75 g parmesan ost
  • Basilikum, frisk

Skyl og nip bønnerne. Kog dem uden låg – for farvens skyld – i rigelig letsaltet vand 2-3 minutter, så de stadig er sprøde. Hæld vandet fra og lad dem afkøle.Pil og knus hvidløgene ned i et salatfad.Pisk olivenolie med balsamico, salt, peber og citron.Rist græskarkernerne på en pande. Hold øje med, at de ikke bliver for mørke.Bland kernerne i dressingen, mens de er varme.Bland bønner og dressing, og drys med høvlet parmesan og basilikum.Serveres med pasta eller godt brød.

sakset fra  Salat af friske haricot verts bønner | GO.

Broccoli salat

1 broccolli
1 rødløg
1 håndfuld rosiner eller tørrede tranebær
1 pakke stegt bacon (skåret i tern)
2 spsk. pinjekerner eller solsikkefrø

Dressing af
2 spsk. gorgonzola
1 dl tykmælk
1/2 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
peber
Fremgangsmåde:
1: Steg bacon og lad det køle af på fedtsugende papir. Den friske broccoli rives eller skæres i meget små stykker og kommes i en skål sammen med finthakket rødløg, pinjekerner og rosiner.
2: Ingredienserne til dressingen blandes (pres gorgonzola gennem en sigte, så blandes den nemmere op) , rystes godt og hældes over salaten. Lige inden serveringen drysses med baconstykker.