Tag-arkiv: Mandler

3 slags brændte mandler i mikroen | Opskrift på brændte mandler

Opskrift på brændte mandler

  • 200 gram mandler
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 4 spsk rørsukker
  • 3 spsk vand

1. Kom alle ingredienserne i en skål, som kan tåle høje temperaturer og har høj kant, da det bobler godt op. Miks det hele godt sammen.

2. Sæt i mikroovnen og giv 2 minutter på fuld styrke.

3. Tag forsigtigt skålen ud, rør godt rundt og giv yderligere 2 minutter i mikroovnen.

4. Tag Forsigtigt skålen ud (det er meget varmt) og fordel mandlerne på en bageplade med bagepapir, så det ikke bliver en stor klump og lad mandlerne køle ned.

Kilde: 3 slags brændte mandler i mikroen | Opskrift på brændte mandlerNanna Pretzmann

Lakrids mandler

  • 1 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk lakridspulver
  • 200 g mandler

En dejlig lille snack – og en afskedsgave til gode kollega Ulla som gik på pension.

Skyl støv af mandlerne (drop det hvis du har travlt). Kog vand, salt og lakrids sammen. Tilsæt mandler. Kog til væsken er så godt som væk.

Hæld det hele ud på bagepapir og tør det 30 min ved 120 C.

Jeg har bokset lidt med at få balancen rigtig – mere salt overdøver mandlerne. Lidt chili kan pifte det hele op, og man kan sikkert finde på alt mulig andet sjov.

 

Brutti Ma Buoni – Grimme men gode

600 g mandler
250 g sukker
6 æggehvider
1/4 tsk kanel
1 tsk vanillesukker

Hak 300 g mandler fint med lidt sukker. Hak 150 g mindre fint og 150 g groft. Bland alle mandler med vanillesukker og kanel.
Pisk æggehvider lidt stive. Tilsæt gradvis sukker under piskning. Rør mandler gradvist i.
Varm forsigtig et par minutter i vandbad eller gryde.
Sættes på en bageplade med en spiseske.
Bages 45 min ved 120 C og 20-40 min (afh. af størrelse) ved 150 C.

Pullao ris

4 dl basmati ris
6 dl vand
2 stjerneanis
½ tsk fennikkel frø
½ tsk spidskommen
5 cm kanelstang
1 kardemomme
4 nelliker
2 laurbærblade
2 spsk malet mandel
2 spsk olie

Svits krydderierne, tilsæt mandler, tilsæt ris, svits kortvarigt,
tilsæt vand kog i 12 min. Rør rundt. Lad stå i 10 min.

Knasemysli

Det er ikke en almindelig mysli, men en af dem, der knaser. Knasemidlet er som altid sukker i en eller anden form, hvad der gør det til en superdejlig søndagsmorgenting og stadig mindre sød end en købemyslikrunch. Jeg har brugt pekmez, som er en tyk, skøn sursød sirup af indkogt druemost, og det kan købes i de fleste indvandrerbutikker. Men en god aromatisk honning kan også gøre det. Her skal man bruge mindre, for honning er sødere end pekmez.De øvrige ingredienser kan købes økologisk hos enhver helsekostbutik.Både havregryn og de forskellige frø og kerner giver værdifulde fedtstoffer også til at holde huden smuk i kulden.

  • 200 g grove havregryn
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g nødder eller mandler
  • 100 g pekmez
  • 2 dl ufiltreret æblesaft

    Smelt pekmez i æblesaften, og rør det i alle de tørre ingredienser.

    Bred ud på en bradepande, og rist ved 130 grader, til alt er tørt og sprødt.

    Det tager cirka en halv time, undervejs tager man det ud og nulrer større klumper ud med en ske.

    Når det er ristet, uden at være branket, køler man det af. Det bliver mere sprødt, når det er kølet af. Hvis myslien stadig er lidt for blød, giver man det bare en omgang mere i ovnen.

    Når det er færdigt, skal det i en lufttæt dåse.
    Camilla Plum i Politiken