Tag-arkiv: Kaffe

Afkalk Nespresso Pixie kaffemaskine

1 gang om måneden afkalker jeg min trofaste Nespresso Pixie kaffemaskine.

40 g (3 spsk.) citronsyre hældes i en kop med vand, og opløses ved opvarmning i mikroovnen.

Opløsningen hældes i vandbeholderen som fyldes efter med vand.

Fjern kapsler og spildbakke.

Tænd maskinen, tryk begge knapper så den kommer i “afkalkningstilstand”.

Placer en beholder under udløbet med 0.8 l volumen.

Tryk Lungo – så løber alt citronsyre igennem.

Hæld den brugte citronsyre i vandbeholderen og tryk Lungo igen.

Hæld citronsyren ud – eller brug den til afkalkning af elkedel, vandhane eller andet.

Fyld vandbeholderen med vand og tryk Lungo for at skylle maskinen.

Pyha – det var hårdt; nu fortjener du en god kop kaffe – og maskinen er klar til det.

PS – Jeg fraskriver mig ethvert ansvar – i Nespresso Pixie manualen anbefales at bruge det dyre Nespresso afkalkningsmiddel.

Kaffe-nougatin

100 g sukker
50 g hele kaffebønner
2 tsk. Nescafé
Sukkeret smeltes og brunes let på en pande.
Knus Nescafé krystallerne i en morter.
Tilsæt kaffebønner og rør forsigtigt med en spatel (gerne silikone).
Tilsæt Nescafé og hæld nougatinen over på en silikone måtte. Fordel nougatinen over hele måtten til et tyndt lag ved at hælde måtten. Hvis det størkner, så varm massen i en ovn.
Knus nougatinen til passende krystaller, med de hele kaffebønner delvis knust. Bland den i is, drys på lagkager, eller smugspis den i køkkenet.