Kategoriarkiv: Salat

Grønkålssalat med mango

  • 250 gram grønkål
  • 50 gram saltmandler
  • 1 stk. moden mango
  • 1 stk. rød chili
  • 1 spsk. honning
  • 1/2 spsk. grov, mild sennep
  • 2 spsk. citronsaft
  • Mangorester
  • 2 spsk. koldpresset rapsolie

Grønkålen rengøres grundigt i flere hold koldt vand. Stilken fjernes, og grønkålenhakkes fint. Brug eventuelt foodprocessor. Mangoen skrælles og skæres i fine tern. De små og skæve tern sorteres fra og bruges til dressingen. Alle ingredienserne til dressingen blendes sammen. Dressingen vendes forsigtigt i grønkål sammen med mangotern

Kilde: Grønkålssalat med mango og saltmandler | mja.dk

Salatpakke i rispapir

  • 1 dl olie
  • 1 tsk vanillepulver (eller ½ vanillestang)
  • 3 spsk hindbæreddike
  • 1 æggeblomme
  • Kerner fra et granatæble
  • 4 rispapirpandekager
  • Babyspinatblade
  • Asparges
  • Slikærter
  • 20 g parmesan i flager

Blancher asparges og slikærter, og skær dem i 1-2 cm stykker.

Lav en vanilleolie ved at varme olien med vanillekorn og evt. den skrabede vanillestang.

Pisk en mayonnaise af æggeblommen, eddike og olien; start med at piske 1 tsk eddike, peber og et nip salt sammen med æggeblomme. Tilsæt 2 tsk olie og pisk til du ser at olien bliver optaget i æggemassen. Fortsæt med at tilsætte lidt ad gangen. Når æggemassen tykner fra den tilsatte olie kan olien tilsættes hurtigere. Resten af eddiken røres i sammen med granatæblekernerne.

Læg rispapirpandekager i blød i vand. Tag dem op. Læg 4 spinatblade på pandekagen, sammen med asparges, slikærter, parmesan og en skefuld granatæbleremoulade. Fold rispapiret om fyldet.

Kan tallerkenserveres med en Kæbepakke og en Linsepakke. De to andre pakker kan forberedes på forhånd, men Salatpakken skal pakkes lige før servering. Fyldet kan dog forberedes.

Med tak til Sara Bodekær Clausen for inspiration!